onsdag den 3. juni 2009

Naturens vitaminer og mineraler

Endelig ser den lidt kedelig og gammeldags ud, men tag ikke fejl, hvis du er interesseret i at praktisere eller få info om naturlig sundhed er denne bog et absolut must.

Bogen er et super godt opslagsværk for vitaminer, mineraler, sporstoffer og andre oplysninger om madens betydning for en velfungerende krop.

Den indeholder under hvert vitamin, mineral eller sporstof en beskrivelse af hvad det har betydning for i kroppen, mangelsymptomer, hvornår der er øget behov og ikke mindst en liste over hvilke madvarer du kan spise for at få mere af dette stof.

Her er et eksempel på hvad der står om B2 vitamin, også kaldet riboflavin (jeg gengiver ikke det hele da der er skrevet lidt mere end 2 sider riboflavin).

Betydning for: Vækst, omsætning af de energigivende næringsstoffer, slimhinder, hud, hår, øjne, kan hjælpe med at forebygge nogle former for stær. Giver energi og vitalitet er vigtig for fordøjelsen, leveren, nyrerne, støtter hormonbalancen.

Mangel-symptomer: Vækststandsning hos børn, sår og revner ved mundvige og næse, tørre læber, hyppige infektioner, f.eks. halsbetændelser, mat og fedtet hår, hårtab, for tidlig alderdoms-symptomer, f.eks. rynker i ansigtet m.m.

Øget behov: Under graviditet og ammeperiode, for ældre mennesker, under langvarig sygdom, operation, under slankekur, proteinfattig kost, kost med meget hvidt mel og hvidt sukker m.m.

Findes bl.a. i:
Kyllingelever
Okselever
Svinelever
Mandel
Hvedekim
Champignon
Æg
Dild
Hirse
Hvedeklid
Makrel
og flere...

Da jeg på et tidspunkt havde en revne ved mundvigen der ikke rigtig ville forsvinde prøvede jeg listen af. Jeg skruede op for indtaget af øko leverpostej, øko æg og makrel. Det virkede, revnen forsvandt ret hurtigt.

Bag i bogen er der flere tabeller hvor man kan finde mange forskellige madvarer og se hvilke næringsstoffer de indeholder f.eks. indeholder æg, ud over B2, A-, D-, C-, B1-, B3 vitamin, calcium, fosfor, jern, zink, natrium og kalium i forskellige mængder.

Bogen afsluttes med en "Er der problemer med" liste hvor forskellige problemer er listet i alfabetisk orden med en efterfølgende "Tænk på" liste med vitaminer og mineraler der kan have betydning for det enkelte problem.

Bogen er super god og jeg vil anbefale den til alle der er interesseret i vitaminer, mineraler og sporstoffers betydning for sundhed.

Hvis du er interesseret kan du købe bogen her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar